Dansk   English

Faste systemer

SB tilbyder forskellige brandslukningssystemer. Vi hjælper meget gerne med at finde den rigtige løsning og installere brandslukningssystemet for jer.

FS49C2

FS49C2 er meget velegnet til skibe. FS49C2 er en sikker og økonomisk erstatning for Halonanlæg, som nu er ulovlige. FS49C2 er en af mange muligheder, der kan erstatte Halonanlæg, men med FS49C2 er det muligt at genbruge eksisterende Halonanlæg med kun få ændringer. Derudover udgør FS49C2 ingen fare for hverken mennesker eller miljø.

Aerosol installationer

Aerosol kan bruges som brandsikring på afgrænsede områder og på enkelte effekter, såsom computere, fjernsyn, maskiner, biler og op til større områder såsom stationære slukningsanlæg. Aerosol er specielt velegnet til motorrum, generatorrum, serverrum, maskiner samt elektriske installationer af næsten enhver art. Desuden udgør aerosol ingen fare for mennesker, dyr eller
miljø. Ring til os for yderligere information.

CO2-anlæg

CO2-anlæg anvendes som brandsikring på afgrænsede områder og det kan også bruges som rumbeskyttelsesanlæg. Det passer godt til maskinrum på skibe. CO2-anlægget slukker ilden ved at fjerne ilten og dermed sikre at ilden kvæles.

Inertgas installation

Et inertgas-anlæg består fortrinsvis af nitrogen, argon og CO2. det findes i forskellige blandingsforhold, under for eksempel
handelsnavnene Argonite og Inergen. Inertgas anvendes især til beskyttelse af rum med IT-udstyr og til tankskibe. Desuden er inertgas egnet til beskyttelse af afgrænsede områder som styretavler.

Vandtåge installationer

Vandtåge er velegnet til at slukke ild i brandfarlige væsker. Specielt væsker som har højt flammepunkt. Vandtåge-anlæg er velegnede til transportanlæg for kul eller affaldsmaterialer og til køling af tanke.